BuretIndendrsanlg

Alle dyr, der holdes under beskyttede forhold, skal have mulighed for at udfolde sig videst muligt i forhold til deres naturlige adfærd. Derfor gælder det principielt, at intet bur er for stort, der skal være tilstrækkelig plads til fuglene at udfolde sig på. Dværgpapegøjer ogVoliere spurvepapegøjer må have mulighed for at flyve samt klatre, og da fuglene flyver frem og tilbage, og ikke hopper op og ned, er længde- og bredde målene på buret vigtigere end højden. Grundfladen går altså forud for volumen. Dimensioner som 100 cm lang, 50 cm dyb og 50 cm høj bør være mindste mål for et bur til et par dværgpapegøjer eller spurvepapegøjer. Her kan fuglene i det mindste foretage 2 – 3 vingeslag, således at vingemuskulaturen ikke svinder ind trods konstant ophold i buret.
Nettet skal være så fintmasket, maks. 13 x 25 mm, og tremmerne så tætte, maks. 15 mm, at fuglen ikke kan stikke hovedet igennem. Jerntråden skal være min. Ø1 mm og må ikke være belagt med kunststof, da papegøjerne vil gnave belægningen af. Tråd og gitter bør altid vaskes af inden buret tages i brug for at fjerne metalstøv o. lign.

Indretning af buret og volieren
Hvad enten det drejer sig om et bur eller en voliere, gælder der stort set de samme regler for indretningen.
Siddepinde: Buret eller volieren skal være forsynet med mindst to siddepinde, gerne naturpinde fra f.eks. frugttræer eller bøg og gerne af forskellig tykkelse, det giver nemlig god motion til fuglenes fødder. Uanset hvor mange fordele plastikpinde kan byde på, må de frarådes.
Et par grundregler for placering af siddepinde er:

  • Pindene skal fastgøres så godt, at de ikke falder ned.
  • Pindene monteres, så der er en i hver ende af buret, omkring 10 - 15 cm fra gavlen og 15 – 20 cm fra loftet. Der skal være plads til, at papegøjerne kan sidde oprejst uden at støde mod loftet og vende sig, uden at halefjerne støder på noget.
  • Pindene skal placeres således, at hverken foder- og vandskåle eller pinde bliver tilsmudset af ekskrementer.

P1000548Papegøjerne bør også have mulighed for at klatre, dog skal man ikke fylde buret med klatregrene, så der ikke er plads til at flyve. Som klatregrene benyttes med fordel pil (dog ikke rødpil, også kaldet purpur-pil, Salix purpurea, som muligvis er giftig. Findes dog kun få steder i Danmark) og birk, som samtidig opfylder papegøjernes trang til at gnave og er dermed en vigtig form for aktivering. Når årstiden er til det, gives de gerne med knopper og blade. Grenenes bark giver et tilskud af sunde mikronæringsstoffer. Desuden giver de friske naturgrene et naturligt slid på næb og kløer.
Tag aldrig naturgrene fra steder, hvor man har mistanke om, at der kan være sprøjtet. Ligeledes skal man være forsigtig med at anvende grene fra havens buske, da en stor del af disse er giftige. Det samme gælder husets potteplanter.
Foder- og vandskåle: Naturligvis skal foder- og vandskåle placeres på en måde så de ikke smudses til af ekskrementer. I volieren anbringes foderskålene bedst ophængt i tråden, på en hylde, lille bord el.lign.
Bundlag: Et godt bundlag skal være i stand til at opsuge de fugtige bestanddele af ekskrementerne samt spildt vand fra vandskålen. Desuden skal det være støvfrit af hensyn til fuglenes og eget helbred. Af mulige underlag til stueburet, kasseburet og mindre stuevoliere, kan nævnes følgende:

  • Aviser. En nem løsning, men desværre kan papegøjerne finde på at gnave dem i små stykker.
  • Træpiller, sælges ofte under betegnelsen miljøstrø.
  • Ovntørret bøgeflis.

Til store volierer og havevolierer anvendes:

  • Sand eller grus, som regelmæssigt bør skrabes og/eller rives fri for bl.a. foderrester og ekskrementer. Efter behov fornys hele bundlaget, så det hele tiden er rent og tørt.

Stueburet
Vælger man et stuebur, som er kendetegnet ved at være et tremmebur som er åben til alle sider, skal man betinge sig, at det har ovenstående mindste mål. Det skal være rektangulært med fladt eller svagt hvælvet tag. Alle runde, seks- eller ottekantede bure bør frarådes, idet de næsten altid er for små. Ligeledes frarådes bure med tårne o.lign. For at skabe tryghed for papegøjerne bør buret placeres forholdsvis højt, så man ikke kigger ned på papegøjerne. Samtidig skal helst to af siderne være dækket af enten væg eller andet uigennemsigtigt materiale. Buret må ikke placeres, hvor der er træk eller direkte sol, uden at fuglene kan finde skygge.Kassebure

Kasseburet
Et bedre alternativ til stueburet er kasseburet, hvor tre af siderne plus tag er lukket og kun forsiden er forsynet med gitter. Kasseburet, også kaldet yngleburet, bliver hyppigt anvendt af opdrættere, specielt i den periode, hvor papegøjerne skal yngle. Angstgrænsen fra de 3 lukkede sider er fjernet, hvilket giver fuglene den tryghed, der skal til, for at de kan får ro til at yngle. Også her gælder det, at buret ikke må placeres i direkte sol, uden at fuglene har mulighed for at finde skygge.Stuevoliere

Stuevolieren
Hvis pladsen tillader det, vil en stuevoliere være med til at øge papegøjernes velbefindende, da der ofte er plads til lidt større grene. Dog er det vigtigt, at der stadig er tilstrækkeligt med plads, til at papegøjerne kan flyve. Som beskrevet under stueburet, skal to af siderne være dækket af enten væg eller andet uigennemsigtigt materiale. Buret må ikke placeres, hvor der er træk eller direkte sol, uden at fuglene kan finde skygge. For at skabe tryghed for papegøjerne, bør de højest placerede siddepinde placeres så højt, at man ikke kigger ned på papegøjerne. Evt. kan stuevolieren hæves ved at anbringe den på et bord.

Havevolieren
En voliere i haven, helst ikke mindre end 2 m lang, 1 m bred og 2 m høj, er under alle omstændigheder det mest ideelle sted for papegøjer. Her kan fuglene nydeHavevoliere solens stråler og bade i regnen. Volieren skal dog indrettes således, at fuglene kan søge fornødent ly for vind og vejr. Derfor bør volieren være delvis overdækket samt tre sider helt eller delvis lukket med et vand- og vindtæt materiale. Fuglene kan således opholde sig i sol og regn eller i læ og skygge efter eget valg. Volieren skal også beskyttes mod indtrængende rovdyr og andre farer. For at sikre fuglene imod evt. angreb fra katte og rovfugle vil det være en god idé at forsyne volieren med dobbelt tråd, ca. 5 cm fra ydertråd til indertråd. For at undgå indtrængen af rotter kan der under buret evt. lægges et trådnet. Adgang til volieren skal ske igennem en lille sikkehedssluse, hvilket betyder, at der skal være to døre/låger imellem volieren og den fri natur. Med andre ord: Man må ikke kunne gå direkte ind og ud af volieren. Intet menneske kan nå ind i eller ud af en voliere så hurtigt, at de små papegøjer ikke før eller siden ser deres snit til at smutte ud gennem den åbne dørsprække. I en sådan havevoliere, kan papegøjerne opholde sig i den frostfrie periode af året fra omkring midt i april til omkring midten af oktober.
Det optimale er, at volieren er forsynet med adgang til et opvarmet inderrum, ca. 10 - 15 grader, eksempelvis i forbindelse med et isoleret skur. I inderrummet kan papegøjerne have en lille voliere eller et bur, der er forbundet med havevolieren igennem et flyvehul på ca. 10 x 10 cm, hvorigennem fuglene har fri passage. Hermed kan havevolieren til stor glæde for papegøjerne benyttes det meste af året. Trods kulde, vil papegøjerne på en solskinsdag søge ud i udendørsvolieren for at nyde solens stråler.