Dværgpapegøjer (Agapornis)

Dværgpapegøjer er små livlige og farveprægtige papegøjer fra den del af det afrikanske kontinent, der ligger syd for Sahara, samt Madagaskar. Agapornis (som er sammensat af agape = kærlighed og ornis = fugl) = kærlighedsfugl. Berettigelsen af dette navn er man ikke i tvivl om. Som regel holder de sammen som par i hele livet, og det er typisk at se dem siddende tæt sammen og nusse og pudse hinandens fjerdragt. Et kendetegn for dværgpapegøjerne er, at de bygger rigtige reder i redehuler såsom i træer, tuer, bygninger og væverreder. Redematerialet består af itugnavede kviste, blade eller barkstrimler. For nogle af arternes vedkommende foregår transporten af redematerialet på den måde, at fuglene flyver med det stukket ind under fjerene , hvorimod de øvrige arter transporterer det i næbbet. Agapornis familien omfatter 9 arter med i alt 15 underarter.

4001 

Rosenhovedet dværgpapegøje (A. roseicollis) (Viellot 1817)
Den mest almindelige dværgpapegøje under beskyttede forhold, hvilket nok skyldes de utallige mutationer. En nem og ynglevillig fugl, dog noget støjende og aggressiv over for andre fugle.
Udbredelse: Nordlige del af Sydafrika, Namibia og sydlige del af Angola.
Underarter: A. r. catumbella (Hall 1955).
Mutationer: Aqua, turkis, mørk-faktor, dilute, marbled, bronze fallow, pale fallow, orangemasket, pale headed, dominant broget, recessiv broget, viol-faktor, cinnamon, opalin, kønsbunden lutino og pallid.

 5001 Rødhovedet dværgpapegøje (Fischers dværgpapegøje) (A. fischeri) (Reichenow 1897)
Almindeligt udbredt dværgpapegøje i Danmark, nem og ynglevillig. Mindre støjende end roseicollis og mindre aggressiv. En del mutationer er opstået.
Udbredelse: Relativt lille område i det nordlige Tanzania - lige syd for Victoriasøen.
Underarter: Ingen.
Mutationer: Recessiv lutino, sort øjet gul, pastel, mørk-faktor, bronze fallow, blå, edged, misty, slaty, dilute, pale fallow, dun fallow, faded, pale, dominant broget, recessiv broget, viol-faktor, turkis, opalin og euwing.
 6001 Sorthovedet dværgpapegøje (A. personatus) (Reichenow 1897)
Ligesom fischeri, almindeligt udbredt dværgpapegøje i Danmark, nem og ynglevillig. Kan være aggressiv over for andre fugle. En del mutationer er opstået.
Udbredelse: Det østlige Tanzania og nordover ind i Kenya.
Underarter: Ingen.
Mutationer: Recessiv lutino, sort øjet gul, pastel, mørk-faktor, bronze fallow, blå, edged, misty, slaty, dilute, pale fallow, dun fallow, dominant broget, recessiv broget, viol-faktor, turkis og euwing.
 8001 Sodbrunhovedet dværgpapegøje (Sortkindet dværgpapegøje) (A. nigrigenis) (Sclater 1906)
Relativ almindelig dværgpapegøje under beskyttede forhold. En ynglevillig fugl, som har et behageligt temperament. Kan i større volierer holdes sammen med andre fugle. En del mutationer er opstået.
Udbredelse: Lever i skovene langs flodbredder sydvest for Zambia, nordøst for Namibia og Botswana samt i den vestlige del af Zimbabwe.
Underarter: Ingen.
Mutationer: Recessiv lutino, sort øjet gul, pastel, mørk-faktor, blå, edged, misty, slaty, dilute, dominant broget, recessiv broget, viol-faktor, turkis og euwing.
 7001 Jordbærhovedet dværgpapegøje (A. lillianae) (Shelley 1894)
Knap så almindeligt udbredt dværgpapegøje i Danmark. Har som nigrigenis et behageligt temperament, som gør, at den kan holdes sammen med andre fugle. Er dog mere sart end de fleste arter. En del mutationer er opstået.
Udbredelse: Lille område mellem floderne Zambesi, Luangwa og Shire.
Underarter: Ingen.
Mutationer: Recessiv lutino, sort øjet gul, pastel, mørk-faktor, blå, edged, misty, slaty, dilute, dominant broget, recessiv broget, viol-faktor, turkis og euwing.
 2001 Taranta dværgpapegøje (A. Taranta) (Stanley 1814)
Ikke så almindelig og kan være vanskelig at anskaffe. Meget stilfærdig fugl, som i ynglesæsonen er aggressiv over for artsfæller. Mindre ømfindtlig over for kulde end de øvrige arter. Vil gerne pille fjerene af sin partner og sine unger. Enkelte mutationer er opstået.
Udbredelse: Etiopiens bjergrige terræn.
Underarter: A. t. nana (Naumann 1931).
Mutationer: Mørk-faktor, misty, bronze fallow, pale fallow og turkis.
 1001 Gråhovedet dværgpapegøje (A. canus) (Gmelin 1788)
Ikke så almindelig. Mere sky og stilfærdig fugl end de andre arter, men stridbare overfor artsfæller. Ømfindtlig over for kulde. En enkelt mutation findes måske.
Udbredelse: Langs kysten på Madagaskar.
Underarter: A. c. ablectaneus (Bangs 1918).
Mutationer: Muligvis.
 3001 Orangehovedet dværgpapegøje (A. pullarius) (Linné 1758)
En meget sjælden dværgpapegøje, som kun få har haft held til at opdrætte. Deres særlige rede- og ynglevaneri naturen, bl.a. at bygge rede i termitboer, gør opdræt meget vanskeligt. Enkelte mutationer er omtalt i faglitteraturen men ikke kendt.
Udbredelse: Stort område, der dækker en række stater i Vest- og Centralafrika.
Underarter: A. p. ugandae (Neumann 1908).
Mutationer: Ingen kendte.
  Grønhovedet dværgpapegøje (A. swindernianus) (Kuhl 1820)
Findes ikke under beskyttede forhold. Det er kun lykkedes få fugleholdere i fuglens hjemlande at holde liv i fuglene i kort tid.
Udbredelse: Liberia, Cameroun, Gabon, Zaire og Uganda.
Underarter: A. s. zenkeri (Reichenow 1895), A. s. emini (Neumann 1908).


Kort om pasning:

Som hovedregel er dværgpapegøjer fordringsløse fugle, som er nemme at holde under beskyttede forhold. De har et behageligt væsen, men flere af arterne holdes bedst parvis, da mere end et par kan resultere i voldsomme kampe og som regel med døden til følge for det underlegne par. Et kassebur med mindstemålene 100 x 50 x 50 cm (l x h x d) er ideel. Uden for ynglesæsonen kan det være en god ide at holde hanner, hunner og ungfugle i tre adskilte volierer på mindst 2 m og med adgang til et frostfrit inderrum. Fodringen volder ikke de store problemer, da de fleste parakitblandinger kan anbefales, men til fugle, som opholder sig på begrænset plads, må det kraftigt anbefales at undgå for store mængder af solsikke, hamp og lignende fedende frøsorter. I forbindelse med avl, fyldes kassen halvt op med hø, før du hænger den op. Fuglene får nu travlt med at bygge rede, og de skal hver dag have frisk redemateriale, gerne grene af pil og birk. Kuldstørrelsen svinger fra 4 til 7 æg, men 5 er det mest almindelige. Kuld på mere end 7 æg bør reduceres, enten ved flytning eller fjernelse overskydende æg. Æggene lægges normalt med to dages mellemrum, og hunnen ruger i 22 - 24 dage. Ringmærkning sker omkring dag 9, eller når ungen åbner øjnene.

Hent gratis pasningsvejledning her!