Frembringelse af farverFjer

Helt unikt for fugle er, at hele fuglens overflade med undtagelse af næb og fødder er dækket af fjer. Selv øret, som er et meget vigtigt sanseorgan, er dækket. Fjerene giver gode flyveegenskaber og beskytter mod bl.a. kulde. Men deres farve spiller også en rolle som camouflage og signal til artsfæller.

Hvad er en fjer?
Fjeren er en huddannelse. Den er meget mere kompliceret end et pattedyrs hår. Den færdigudviklede fjer er en død horndannelse, som ikke indeholder levende celler.
Fjeren sidder fast i en fordybning i huden, kaldet fjersækken. Den del af fjeren, som sidder i fjersækken, kaldes posen. En typisk fjer består af et centralt skaft, der på hver side i samme plan har en række sidegrene, kaldet stråler. Disse stråler bærer på begge sider bistråler, der griber fat i hinanden med små kroge og derved danner fanens faste flade.

StraaleFjers farver
Når man ser farven i fjerdragten på de grønne dværgpapegøjer og spurvepapegøjer, kan det være svært at tro, at den er resultatet af et synsbedrag, og at der i fjerene ikke er noget egentlig farvepigment for blå eller grøn. Den grønne fjerfarve fremkommer udelukkende ved, at et gult lag af farvestof, kaldet psittacin, filtrerer lyset, inden det rammer det spredende lag, der mod en mørk baggrund, kaldet melanin, danner den blå strukturfarve. Vi husker naturligvis, at en blanding af gul og blå giver grøn.
Det er strålerne, som sørger for en større del af farven i en fugls fjerdragt, med et mindre bidrag fra bistrålerne. Et tværsnit af en stråle viser, at den indeholder to farvestoffer, melanin og psittacin, som kan trækkes ud af fjerene med opløsningsmidler. Disse farvestoffer bliver dannet i fjersækken, når fjeren bliver dannet. Imellem de to lag farvestoffer er et porøst lag, som bryder lyset og danner den blå strukturfarve.
Melanin: Pigmentet melanin, som er bittesmå korn, giver sorte og brune farver. Hos en grøn dværgpapegøje eller spurvepapegøje er melaninen sort.
Psittacin: Udover melanin indeholder fjerene, speciel hos papegøjer, et lyst pigment, psittacin, der kan være gult, orange eller rødt.
Strukturfarve: Blå fjer skyldes ikke farvestoffer, som kan trækkes ud af fjerene med opløsningsmidler, men skyldes en fysisk struktur i fjeren, der bryder det lys, der rammer fjeren. Strukturfarven skyldes det samme fænomen, som gør himlen blå, og som giver cigaretrøg en blålig farve. Den blå farve fremkommer, når lyset spredes af meget små partikler.

Farvemutationer
Fuglens farve er altså et sammenspil imellem melanin, psittacin og fjerens struktur. Det siger sig selv, at enhver ændring af dette samspil vil ændre farven på fuglen.
På grund af arvelige forandringer i melaninen, psittacinen eller i fjerens struktur er der opstået mange farvemutationer inden for de enkelte arter af dværgpapegøjer og spurvepapegøjer. Disse farvemutationer har alle et internationalt navn, som i visse tilfælde er fordansket:

International navn:  Dansk navn:  Gammel dansk navn: 
*Am Y* (American yellow)  1) Amerikansk gul  1)  
Aqua  Aqua Pastel blå  2)
Blue  Blå  
Bronze fallow Bronze fallow Vesttysk isabel  2)
Cinnamon Cinnamon Amerikansk isabel  2)
Dilute Dilute Japansk gul  2)
Dominant pied (Dominant) Broget Gulbroget  2)
Dun fallow Dun fallow  
Dominant edged Edged  
Euwing Euwing  
Faded Faded  
Grey - Recessive  1) Grå  1)  
SL ino  (Kønsbunden) Lutino   
Marbled  Marbled  Amerikansk gul  2) 
Misty  Misty   
Dark eyed yellow Sort øjet gul  
Dark factors  Mørk faktor   
Opaline  Opalin   
Orange face  Orangemasket   
Pale headed Pale headed   
Pale fallow  Pale fallow  Østtysk isabel  2) 
Pallid  Pallid  Australsk isabel  2) 
Pastel  Pastel  Gulgrøn eller hvidblå  3) 
Recessiv pied  (Recessiv) Broget   
NSL ino  (Recessiv) Lutino   
Slaty  Slaty   
Turquoise  Turkis  Hvidmasket blå  2) 
Violet  Viol faktor   

1) Denne mutation er kun kendt indenfor lessons spurvepapegøje.
2) Gamle danske mutationsnavne brugt indenfor mutationer af rosenhovedet dværgpapegøjer.
3) Gamle danske mutationsnavne brugt indenfor mutationer af især sorthovedet dværgpapegøjer og rødhovedet dværgpapegøjer.

Inddeling af mutationer: I de følgende skemaer er de for nuværende kendte farvemutationer indenfor dværgpapegøjer og spurvepapegøjer listet op og inddelt i arvelig ændring og med en kort omtale:

Farvemutation opstået ved arvelig ændring af melaninet:   
Mutations navn:  Arvelighed:  Anmærkning: 
Amerikansk gul  Recessiv Denne mutation er nærmest smørgul, dog bevares de blå fjer, ganske vist meget lyseblå. 
Broget – Dom.  Dominant Denne brogede mutation er meget broget og kan variere fra fem brogede fjer til næsten complet reduktion af melanin. 
Broget – Rec.  Recessiv  Denne brogede mutation giver en reduktion af melanin på næsten 95%, hvilket sikrer en næsten ren gul fugl. 
Cinnamon  Kønsbunden  I stedet for sort melanin, som hos den naturfarvede fugl, er melaninet hos cinnamon brunt, hvilket bevirker, at fuglen får en laurbærgrøn farve og brune svingfjer. Ungerne fødes med røde øjne, som efter ca. fem dage ændres til mørk som hos en naturfarvet fugl. 
Dilute  Recessiv  Hos denne mutation er melaninet reduceret med omkring
80 – 90 %. Resultatet er en gul fugl med et grønligt slør/skær. Røde og orange fjer bevares, hvorimod blå fjer bliver meget lyseblå. 
Edged  Ufuldstændig dominant  Der er stor forskel på, om der er tale om enkelt-faktor (EF) edged, eller der er tale om dobbelt-faktor (DF) edged. Edged forsages af en udtynding af melaninet. 
Euwing Ufuldstændig dominant Hos denne mutation er der meget tydelig forskel på ryg, vinger, bryst og bug. I forhold til den naturfarvede fugl er ryg og vinger mørkere, imens bryst og bug er lysere, nærmest sennepsgul. Dobbelt- faktor (DF) fugle er mørkere end enkelt-faktor (EF) fugle.
Faded Recessiv Faded har en ringe reducering af melanin, som tydeligst ses på bryst og bug, der er lysere end hos naturfuglen. Ungerne fødes med røde øjne, som inden for det første døgn ændres til mørk som hos en naturfarvet fugl.
Fallow – Bronze Recessiv Denne mutation har en reduktion af melanin, som ikke kun har indflydelse på fjerene men også på øjne, fødder og negle. Hvor den naturfarvede fugl er grøn, er denne mutation nærmest laurbærgrøn med et brunligt slør/skær. Svingfjer er gråbrune. Øjne er bordeauxrøde. Røde og orange fjer bevares, hvorimod blå fjer bliver lyseblå.
Fallow – Dun Recessiv Denne mutation har en reduktion af melanin, som ikke kun har indflydelse på fjerene, men også har indflydelse på øjne, fødder og negle. Hvor den naturfarvede fugl er grøn, er denne mutation nærmest lys laurbærgrøn med brunligt slør/skær. Svingfjer er gråbrune. Øjne er rubinrøde.
Fallow – Pale Recessiv Pale fallow har en reduktion af melanin på omkring 90 – 95%, hvilket ikke kun har indflydelse på fjerene, men også på øjne, fødder og negle. Hvor den naturfarvede fugl er grøn, er denne mutation nærmest gul med brunligt slør/skær. Svingfjer er gråhvide. Øjne er rubinrøde. Røde og orange fjer bevares, hvorimod blå fjer bliver lyseblå.
Lutino – Køn. Kønsbunden Da melaninet er så godt som forsvundet, reflekteres der intet blåt lys, så hvor den naturfarvede fugl er grøn, er denne mutation gul. Blå fjer bliver hvide. Øjnene er røde.
Lutino – Rec. Recessiv Da melaninet er så godt som forsvundet, reflekteres der intet blåt lys, så hvor den naturfarvede fugl er grøn, er denne mutation gul. Blå fjer bliver hvide. Øjnene er røde.
Marbled Recessiv Denne mutation har mørkrandede fjer, især på ryg og vinger, hvilket opstår ved, at melaninet i midten af fjeren er reduceret med omkring 60% med en lysgrøn-gul farve som resultat. Randen af fjerene indeholder mere melanin og er derfor mørkere. Det samme er tilfældet med svingfjerene. I den øvrige del af fjerene er melaninet reduceret med omkring 50%. Røde og orange fjer bevares, hvorimod blå fjer bliver meget lyseblå.
Misty Ufuldstændig dominant Enkelt-faktor (EF) misty er meget sløret i farven og skiller sig ikke meget ud fra den naturfarvede fugl. Men hos dobbelt-faktor (DF) misty er fjerdragten nærmest oliven-grøn.
Pallid Kønsbunden Hos pallid er melaninet reduceret med omkring 50%, hvilket bevirker, at fuglen bliver meget lys lysegrøn. Blå fjer bliver lyseblå. Ungerne fødes med røde øjne, som efter ca. otte dage ændres til mørk som hos en naturfarvet fugl.
Pastel Recessiv Hos pastel er melaninet reduceret med omkring 50%, hvilket bevirker, at fuglen bliver lysere end en naturfarvet fugl.
Sort øjet gul Recessiv Hos sortøjet gul er melaninet reduceret med omkring 95%, hvilket bevirker, at fuglen bliver næsten rent gul. Røde og orange fjer bevares naturligvis. Blå fjer bliver lyseblå.
Farvemutation opstået ved arvelig ændring af psittacinet:   
Aqua Recessiv Hos aqua er psittacinet reduceret med omkring 50 %, så der hvor den naturfarvede fugl er grøn, er denne mutation nærmest søgrøn. Røde fjer bliver mat orange-rosa.
Blå Recessiv Psittacinet er totalt forsvundet, så der hvor den naturfarvede fugl er grøn, er denne mutation blå. Røde, orange og gule fjer er hvide.
Orangemasket Recessiv Hos orangemasket er det røde psittacin ændret til orange. Kropsfarven er stort set uændret.
Pale headed Ufuldstændig dominant Hos pale headed er det røde psittacin ikke rødt men snarere rosa. Kropsfarven er stort set uændret.
Turkis Recessiv Som hos aqua er psittacinet reduceret, men ved denne mutation med omkring 75%. Det giver en fugl med en blålig kropsfarve, især bryst og bug. Røde, orange og gule fjer er næsten hvide.
Farvemutation opstået ved arvelig ændring af melaninet og psittacinet:
Opalin Kønsbunden Opalin kan stort set kombineres med alle øvrige mutationer. Denne mutation ændrer alle de normale farvegrænser.
Farvemutation opstået ved arvelig ændring af fjerstruktur:
Grå Recessiv Denne mutation giver fjerdragten en mørkere nuance med et gråligt skær. Kombineret med blåt, bliver fjerdragten grå.
Mørk-faktor Ufuldstændig dominant Mørk-faktor kan stort set kombineres med alle øvrige mutationer. Mørk-faktor ændrer, alt efter om den findes som enkelt-faktor (EF) eller dobbelt-faktor (DF), nuancen på alle farver.
Slaty Dominant På grund af ændring i fjerstrukturen giver denne mutation fjerdragten en mørkere nuance med et gråligt skær. Kombineret med blåt og en mørk-faktor bliver fjerdragten nærmest stålblå.
Viol-faktor Ufuldstændig dominant Viol-faktor kan forveksles med mørk-faktor. Viol-faktor er tydeligst i en blå fugl med kun en mørk-faktor og to viol-faktorer, som bevirker, at fuglen bliver tydeligt violet.


Kombi-mutationer: I det foregående er der på bedste vis givet en oversigt over samtlige kendte (grund) mutationer indenfor dværgpapegøjer og spurvepapegøjer. Men faktisk er langt de fleste farvemutationer en kombination af forskellige mutationer, hovedsageligt gule og blå mutationer samt mørk-faktor og viol-faktor. Det vil ikke være muligt at nævne samtlige kombinationer af mutationer, da det vil omfatte flere tusinde.
I nedenstående skema er nogle af de mest almindelige kombi-mutationer vist:

Kombination af: Blå  Aqua  Turkis 
Amerikansk gul Amerikansk hvid     
Bronze fallow (grøn Bronze fallow blå  Bronze fallow aqua  Bronze fallow turkis 
Cinnamon (grøn Cinnamon blå Cinnamon aqua Cinnamon turkis 
Dilute (grøn Dilute blå Dilute aqua Dilute turkis
(Dom.) Broget grøn  (Dom.) Broget blå  (Dom.) Broget aqua (Dom.) Broget turkis
(Rec.) Broget grøn  (Rec.) Broget blå (Rec.) Broget aqua (Rec.) Broget turkis
Dun fallow (grøn Dun fallow blå    Dun fallow turkis 
(EF) Edged (grøn (EF) Edged blå    (EF) Edged turkis
(DF) Edged (grøn (DF) Edged blå   (DF) Edged turkis
(EF) Euwing (grøn (EF) Euwing blå   (EF) Euwing turkis
(DF) Euwing (grøn (DF) Euwing blå   (DF) Euwing turkis
Faded (grøn Faded blå     
Grå grøn   Grå    
(Køns.) Lutino    (Køns.) Aqua ino  (Køns.) Turkis ino 
(Rec.) Lutino  (Rec.) Albino    (Rec.)  Turkis ino 
Marbled  Marbled blå  Marbled aqua  Marbled turkis 
(EF) Misty (grøn (EF) Misty blå    (EF) Misty turkis
(DF) Misty (grøn (DF) Misty blå    (DF) Misty turkis
Mørk grøn  1)  Cobolt  1)  Cobolt aqua  1)  Cobolt turkis  1) 
Oliven (grøn)  2)  Mauve  2)  Mauve aqua  2)  Mauve turkis  2) 
Opalin (grøn Opalin blå  Opalin aqua  Opalin turkis
Orangemasket    Orangemasket aqua Orangemasket turkis
Pale fallow (grøn Pale fallow blå Pale fallow aqua Pale fallow turkis
Pallid (grøn   Pallid aqua Pallid turkis
Pastel grøn  Pastel blå    Pastel turkis 
(EF) Slaty grøn  (EF) Slaty (blå   (EF) Slaty turkis 
(DF) Slaty grøn  (DF) Slaty (blå)    (DF) Slaty turkis 
Sort øjet gul  Sort øjet hvid   Sort øjet turkis 
(EF) Viol grøn  (EF) Viol  (EF) Viol aqua (EF) Viol turkis
(DF) Viol grøn (DF) Viol  (DF) Viol aqua (DF) Viol turkis

1) Mørk grøn er en grøn fugl med en mørk-faktor, tilsvarende er cobolt en blå fugl med en mørk-faktor.
2) Oliven er en grøn fugl med to mørk-faktorer, tilsvarende er mauve en blå fugl med to mørk-faktorer.

MultifarvetMutifikation
En hver ny farve, der opstår, er ikke automatisk en ny mutation. Det sker, at der fra tid til anden opstår nye farver, som ikke er relateret til en mutation, og som ikke er arvelig og derfor ikke kan videreføres fra forældre til unger. En sådan forandring kaldes en mutifikation. Bl.a. kan man opleve "halfsiders", fugle med to forskellige farver hvor f.eks. højre side er grøn og venstre side er blå. Af andre mutifikationer kan nævnes røde og "multifarvede", fugle med flere forskellige farver.

Bastard
Fejlagtigt tror nogle opdrættere, at en sammenparring af to forskellige arter resulterer i nye mutationer. Det er ikke tilfældet og må derfor på det kraftigste frarådes. Resultatet af en sådanne sammenparringer er bastarder, som ganske vist kan ændre farver og farvegrænser, men som intet har med mutationer at gøre. I bedste tilfælde, men desværre ikke altid, er sådanne bastarder sterile.