FoderVed fodersklen

Næst efter rent vand, som fuglene selvfølgelig skal have uhindret adgang til, er foder naturligvis en basal nødvendighed. Ved enhver form for dyrehold spiller den rette ernæring en altafgørende rolle, men fodring af dværgpapegøjer og spurvepapegøjer volder dog ikke de store problemer. Generelt kan man sige, at en god variation i fodret er nøglen til sundhed. Det kan være meget individuel fra opdrætter til opdrætter, hvordan der fodres, så derfor er det altid en god idé at få lidt foder og en foderplan med, når der handles fugle. På den måde kan en evt. tilvænning til nyt foder ske gradvis.
En typisk foderplan indeholder som hovedpunkter:

  • Frøblanding, tørt, opblødt eller spiret.
  • Frugt og grønt.
  • Vitaminer og mineraler.
  • Evt. opmadningsfoder.

Frøblanding
ParakitblandingSom grundfoder bruges en god parakitblanding uden solsikke, da solsikke i tør tilstand hører til de fedende frøsorter.
På grund af de forskellige frøsorters ensidige indhold af proteiner, er den gode parakitblanding kendetegnet ved at være en blanding af mange forskellige frøsorter, hirser og andre forskellige frø, for det den ene frøsort ikke har af proteiner, har den anden.
Den gode parakitblanding er naturligvis også forsynet med en indholdsdeklaration. Det er en god idé at snuse lidt til frøblandingen, den må ikke lugte muggent.
Parakitblandingen udgør omkring 60 - 70 % af det daglige foder, og kan gives tørt, opblødt eller spiret.
Opblødt frø: Tørt frø er ikke naturligt for papegøjerne, så derfor anvender en del opdrætter opblødt frø hele året, eller en del af året.
Til opblødt frø tages en dagsration af parakitblandingen. Frøene kommes i en si og skylles grundigt under rindende vand, hvorefter det sættes i blød i rigeligt mængde vand. Efter ca. 24 timer skylles frøet igen under rindende vand i et par minutter, for til sidst at dryppe af i en lille si, inden det bliver serveret for fuglene.
Det er vigtigt at alle remedier holdes pinlig rene for at undgå at frøet bliver surt og muggent
Spiret frø: Mange opdrættere bruger spiret frø til deres papegøjer, speciel i den periode hvor de yngler med fuglene. Grunden er den, at Spirefrbl.a. næringsværdien i et spiret frø er betydelig større end i et tørt frø. Vitaminindholdet, alt efter frøsort, stiger med flere hundrede procent og mineralindholdet stiger med op til omkring det dobbelte. Samtidig er det let fordøjeligt, hvilket specielt ungerne, hvis tarmsystem er nyt og følsomt, nyder godt af. Man kan spire parakitblandingen eller man kan købe eller selv blande specielle spireblandinger.
Det er let at lave spirefrø: En dagsration af frø kommes i en si og skylles grundigt under rindende vand inden det sættes i blød i rigeligt mængde vand de næste ca. 24 timer. Herefter skylles frøet igen grundigt under rindende vand for så at dryppe godt af inden det placeres i en plasticpose, som dog ikke lukkes helt tæt. Den endelig spiring sker nu over de næste ca. 24 timer ved stuetemperatur. Man bør ikke kunne se egentlige spirer i frøet, men kun en lille hvid knop. På dette tidspunkt har frøet det største indhold af sunde næringsstoffer.
Det er vigtigt, at alle remedier holdes pinligt rene for at undgå at frøet bliver surt og muggent.

Piller
Det er muligt at købe flere forskellige former for foderpiller til små parakitter og papegøjer, også kaldet papegøjepiller.PapegjepillerOmkring 1/3 af parakitblandingen kan med fordel erstattes med disse foderpiller. Fordelen ved piller er, at de på én gang opfylder fuglenes behov for forskellige næringsstoffer, vitaminer og mineraler. Mange er dog af den opfattelse, at foderpiller ikke aktiverer fuglene lige så meget som frø. Undersøgelser har imidlertid vist, at papegøjer bruger akkurat lige så megen tid på at udvælge foderpillerne som de frø, der er i en frøblanding. Ulempen kan imidlertid være, at papegøjerne ikke får tilfredsstillet deres behov for at afskalle og bearbejde frø. Det er måske også derfor, at de ikke er så glade for at æde piller frem for frø og derfor skal gradvist vænnes til det.

Grøntfoder
FrugtFra naturens side spiser dværg- og spurvepapegøjer gerne især frugt og bær, det er derfor kun naturligt, at 30 – 40 % af den daglige foderration består af grøntfoder. Samtidig danner grøntfoderet en kærkommen afveksling i den daglige kost året rundt, men husk at variere det, gulerødder hver dag giver ingen afveksling. Skift mellem 2 – 3 forskellige slags grønt eller frugt hver dag. Hvilke former for grøntfoder, der kan anvendes til papegøjerne, er kun et spørgsmål om tilvænning og ens egen fantasi, dog skal avocado undgås, da den er giftig for fugle. Fugle, som i længere tid ikke har fået grøntfoder, må gradvis vænnes dertil.
Eksempler fra naturen: Her kan man finde meget forskelligt til vore papegøjer. HybenHyben og rønnebær er blandt de foretrukne. Disse bruges friske eller opbevares i fryseren til senere brug. Hyben serveres enten hele eller halveret. Også mælkebøtte, både blomster og blade, samt øvrige ukrudtsplanter som fuglegræs og hønsetarm er almindelig brugt til fuglene. Andet, som f.eks. skvalderkål, vejbred, rajgræs og rapgræs kan også benyttes. For de tre sidst nævnte, er det frøstandene, der bruges. Mindre brugt, men sikkert lige så spændende for fuglene er sargents æble, hyld og tidsel. Ved tidsel benyttes kun frøkapslen, som klippes af kort efter blomstring. Det er en god idé at opbevare frøkapslerne i fryseren, da de har tilbøjelighed til at åbne sig, når de bliver tørre. Tre sikre hits er solsikke, sukkermajs og hvedeaks. De kan alle dyrkes i haven, hvis man ellers har mulighed for det.
Eksempler fra grønthandleren: Ud over æbler, gulerødder, agurker og salat, kan man også med fordel benytte pærer, bananer, meloner, spinat, ærter, friske figner, appelsiner og citroner. Da appelsiner og citroner ofte er kemisk behandlet, bør skallen fjernes, inden de gives til fuglene. Også tørret frugt som f.eks. figner og rosiner kan med fordel benyttes. I frysemontren kan man finde forskellige frosne bær og frugt samt gulerødder, ærter, bønner og majs. Alt frosset skal naturligvis optøs inden brug.
Rester fra middagsbordet: Den grønne salat, dog uden dressing, kan med fordel benyttes. Det samme gælder for de kogte grøntsager. Også de kogte ris og den kogte pasta kan benyttes. Mere utraditionel er kyllingeskroget, som fuglen ynder at sidde og pille og gnave i.

Opmadningsfoder
I yngletiden kan man med fordel give fuglene lidt ekstra protein, som sætter gang i fuglenes yngleaktivitet, lige som det også er en god ting at give i den tid, hvor forældrefuglene opmader deres unger. Dette gøres mest enkelt ved at tilbyde dem opmadningsfoder, også kaldet ggefoderæggefoder, som kan købes i enhver dyrehandel.
Ønsker man ikke at bruge penge på sådan et produkt, kan man på en nem og enkel måde selv fremstille et ganske fortrinligt opmadningsfoder til dværg- og spurvepapegøjer. Opskriften er følgende:

  • 1 hårdkogt finthakket æg
  • 1 dl rå groft reven gulerod
  • ca. 1½ dl rasp (kan evt. erstattes af knust hundekiks eller et færdigkøbt opmadningsprodukt).
  • Lidt kalk

Ægget skal koges i ca. 12 minutter. Efter afkøling hakkes det fint, gerne med skal, evt. igennem en persillehakker og blandes med reven gulerod. Til sidst blandes raspen i så at det får en sprød, ikke klæbrig, konsistens (blandingen skal smuldre mellem fingrene).
For at lette arbejdet med det hjemmelavede opmadningsfoder kan man lave en stor portion og dybfryse den i mindre portioner. Det er vigtigt, at opmadningsfoderet udskiftes hver dag, så det ikke bliver surt.

Vitaminer og mineraler
Foruden en god og alsidig fodring samt adgang til frisk luft og sol, bør man sikre fuglenes sundhed ved passende tilskud af mineralstoffer og vitaminer. Mængden af tilskud er afhængig af den aktuelle fodring. Jo mere alsidigt foderet er, desto mindre er behovet for tilskud af vitaminer og mineraler.
I perioder hvor fuglene udsættes for ekstra belastning, f.eks. under kraftig fældning, i yngletiden, ved flytning eller udstilling og sygdom, kan det være nødvendigt at øge doseringen.
Et godt fuglevitaminpulver skal indeholde ca. 10 gange mere A-vitamin end D-vitamin og D-vitaminet skal være D3-vitamin. Desuden skal det indeholde folinsyre, E-vitamin, calcium og selen.
Anvend altid et pulver, der kan drysses over fodret, f.eks. på frugten, i opblødt eller spiret frø. Kom ikke vitaminer og mineraler i drikkevandet, da virkningen er meget kortvarig. Efter 1 – 2 timer er vitaminerne ødelagt og samtidig fodres vandets bakterier og andre mikroorganismer, hvilket kan blive katastrofalt for fuglenes helbred.
Anvend kun en vitaminblanding ad gangen. Undgå at blande flere forskellige vitaminblandinger sammen, idet at det ved en sådan sammenblanding kan være svært at dosere korrekt. En overdosis af visse vitaminer kan have en lige så stor skadelig virkning som vitaminmangel. Derimod kan det være en god ide at skifte mellem forskellige vitaminblandinger.

Tilvænning til nyt foder
TilvnningAt vænne papegøjer til nye foderemner, kræver ofte opfindsomhed og frem for alt, tålmodighed. Tilvænning sker sjældent på 14 dage, men kræver flere måneder, til tider flere generationer. Opgiv derfor ikke hvis papegøjerne ikke æder af det nye foder efter få dage, men forsøg med lidt opfindsomhed. Udnyt papegøjens nysgerrighed og anbring det nye foder så tæt ved en siddepind som muligt. Slå evt. et søm gennem en siddepind og afrund spidsen. På denne kan man spidde forskelligt frugt o. lign. Med det nye foder for øje, skal de små papegøjer nok få smag for det.

Daglig fodring
Papegøjerne fodres som minimum en gang dagligt i rene skåle og kun i en begrænset ration, der svarer til den mængde foder, papegøjerne spiser frem til næste fodring. Fuglene bør spise op fra fodring til fodring, for på den måde at undgå at forfalde til kun at spise de frø, det frugt og grønt de bedst kan lide med risiko for, at de kommer til at mangle vigtige proteiner, vitaminer og mineraler.
Ved den daglige fodring skal der selvfølgelig også skiftes vand. Fuglene skal altid have adgang til rent vand, forurenet vand er den hyppigste årsag til mave- og tarminfektion.