Spurvepapegøjer (Forpus)

Spurvepapegøje er små, overvejende grønne papegøjer fra Syd- og Mellemamerika. De har vundet mange hjerter verden over på grund af deres livlige væsen og afdæmpede stemmer. Forpus (ana-grammatisk) = Profus, der betyder udbredt, spredt ud (hentyder til spurvepapegøjernes hale). Navnet spurvepapegøjer er tildelt pga. deres adfærds lighed med spurves, dvs. store livlige flokke, der gerne går på jorden og leder efter græs- og ukrudtsfrø. Slægten spurve (passer) har også lagt navn til den Grønryggede spurvepapegøje F. passerinus = ligner spurve. I modsætning til Agapornisarterne bygger spurvepapegøjer ikke en egentlig rede. De yngler i hule træer, telefonpæle, selv manglende mursten kan være plads nok til en spurvepapegøje. Forpus familien omfatter 7 arter med i alt 19 underarter.

16111 

Lessons spurvepapegøje (Spurvepapegøje) (Forpus coelestis)
En af de største arter med en klar grøn maske. Det er langt den mest almindelige spurvepapegøjeart i fugleholdet i hele Europa, herunder Danmark. Arten har et roligt temperament, er let at holde og er meget ynglevillig. Deres popularitet skyldes ikke mindst den voksende mængde mutationer der etableres i fugleholdet.
Udbredelse: Sydvestlige Ecuador og nordvestlige Peru.
Underarter: Ingen
Mutationer: Amerikansk gul, blå, cinnamon, mørk-faktor, faded, recessiv grå, lutino, marbled, turkis, misty, dun fallow, dominant broget og recessiv broget.

 12011

Grønrygget spurvepapegøje (Forpus passerinus)
En af de mindre arter, med vekslende lysegrønne farver. Arten er en af de almindeligst opdrættede spurvepapegøjer i Europa, hvilket også er tilfældet i Danmark hvor den er relativt almindelig i fugleholdet. Arten er let at holde og yngler villigt under de rette forhold. Efterhånden som arten er opdrættet gennem mange generationer er den blevet mere rolig og mindre nervøst anlagt. Enkelte mutationer er etableret i fugleholdet.
Udbredelse: Forekommer i Guyana, Surinam og Fransk Guyana, de øvrige underarter desuden i landene Brasilien, Venezuela og Colombia.
Underarter: Spengels spurvepapegøje (F. p. spengeli), der er udbredt i det nordlige Colombia. Er den eneste underart af grønrygget spurvepapegøje med lyseblå underryg og gump. Var tidligere almindelig i flere europæiske lande og i Danmark. Spengels spurvepapegøje er desværre blevet krydset med grønrygget spurvepapegøje, og der er nu meget få renavlede fugle i fugleholdet. Venezuela grønrygget spurvepapegøje (F. p. viridissimus), der er udbredt i det nordlige Venezuela. En underart med en smaragdgrøn maske. Blev tidligere opdrættet i flere europæiske lande herunder Danmark, men er nu desværre formodentlig uddød som renavlet underart i fugleholdet. Øvrige underarter, der ikke findes i fugleholdet: F. p. cyanophanes, F. p. cyanochlorus og F. p. deliciosus.
Mutationer: Mørk faktor og misty.

 1511

Brillespurvepapegøje (Forpus conspicillatus)
En af de mindre arter af spurvepapegøje hvor hannen har blå tegninger omkring øjet. Det er en af de almindeligst opdrættede spurvepapegøjer i Europa herunder i Danmark hvor den er relativt almindelig i fugleholdet. Den er ynglevillighed og har et roligt temperament. Enkelt mutationer er muligvis etableret i fugleholdet.
Udbredelse: Colombia og det sydligste Panama og østligste Venezuela.
Underarter: F. c. metae og F. c. caucae.
Mutationer: Muligvis.

 13011 Blårygget spurvepapegøje (Forpus xanthopterygius)
En af de mindre arter af spurvepapegøjer med afdæmpede grønne og blå farver. Var tidligere mere udbredt i fugleholdet man har været næsten forsvundet fra det europæiske fuglehold, men blev opretholdt i Tyskland. Efter at have været væk en længere årrække kom der i 2012 enkelte par af arten til Danmark fra den tyske bestand. Arten kan anspores til at yngle under de rette forhold, men er mere frygtsomt anlagt end flere af de andre arter.
Udbredelse: Argentina, Paraguay og Brasilien, de øvrige underarter desuden i Ecuador og Bolivia.
Underarter: Ceara blårygget spurvepapegøje (F. x. flavissimus), der er udbredt i det nordøstlige Brasilien. En underart hvor både han og hun har et citrongult ansigt. Var tidligere mere udbredt i det europæiske fuglehold men er nu meget sjælden og tæt på at uddø i fugleholdet. Øvrige underarter, der ikke findes i fugleholdet: F. x. crassirostris og F. c. flavescens.
Mutationer: Muligvis.
 1111

Mexikansk spurvepapegøje (Forpus cyanopygius)
En af de største arter og den eneste spurvepapegøje hvor hannen kun har lyseblå, og ingen mørkeblå, farver. Arten er sjælden i hele Europa, men der er en lille bestand der opretholdes løbende af få opdrættere. En enkelt dansk opdrætter har, gennem en længere årrække, stået for en stor andel af det samlede europæiske opdræt. Arten er svær at få til at yngle, og mange opgiver inden de opnår opdræt. Ofte yngler fuglene først når de er flere år gamle. Fuglene forholder og bevæger sig ofte roligt, men det kan dække over et nervøst gemyt.
Udbredelse: Mexico.
Underarter: F. c. insularis, der ikke findes i fugleholdet.
Mutationer: Ingen kendte.

 1711

Gulmasket spurvepapegøje (Forpus xanthops)
Den største af spurvepapegøjearterne med en klar gul maske. Arten har en sund bestand i fugleholdet og er blevet ret almindelig i Europa, herunder i Danmark. Arten har et roligt temperament og er, efterhånden som den er opdrættet i mange generationer, blevet mindre vanskelig og kan ofte anspores til at yngle under de rette forhold, dog oftest først fra de er ca. 2 år.
Udbredelse: Marañón-floddalen i det nordvestlige Peru.
Underarter: Ingen.
Mutationer: Ingen kendte.

 

Sortnæbbet spurvepapegøje (Forpus modestus)
Findes ikke under beskyttede forhold, og det er usandsynligt, at den kommer i hænderne på fugleholdere.
Udbredelse: Forekommer i Peru, Brasilien, Ecuador og Colombia.
Underarter: F. m. sclateri.


Kort om pasning:

Spurvepapgøjer er fordringsløse fugle, som har et behageligt væsen. Skal som et must holdes parvis, da mere end et par kan resultere i voldsomme kampe og som regel med døden til følge for det underlegne par. Ideel til kassebur med målene 100 x 50 x 50 cm (l x h x d), hvor fuglene kan holdes året rundt. Uden for ynglesæsonen kan det være en god ide at holde hanner, hunner og ungfugle i tre adskilte volierer på mindst 2 m og med adgang til et frostfrit inderrum. Spurvepapegøjer bygger ikke, som Agapornis-slægten, en egentlig rede, og redekassen skal derfor helst forsynes med et passende redemateriale (savsmuld blandet med ovntørret træflis er udmærket). Fodringen volder ikke de store problemer, da de fleste parakitblandinger kan anbefales, men til fugle, som opholder sig på begrænset plads, må det kraftigt anbefales at undgå solsikke, hamp og lignende fedende frøsorter. Kuldstørrelsen svinger fra 4 - 7 æg, men 6 er det mest almindelige. Kuld på mere end 7 æg bør reduceres ved flytning eller fjernelse af overskydende æg. Ringmærkning sker omkring dag 10, eller når ungen åbner øjnene.

Hent gratis pasningsvejledning her!