Bladet

Dværgpapegøje-Nyt nr. 5, oktober 2018

Indhold:

Havemøde i region 6
- 8 DAK medlemmer samt 2 gæster udenfor DAK deltog i arrangementet, tekst Jørgen Madsen

Husk Salgs- & kursusdag 2018 i Brædstrup Hallen
- det sker søndag den 4. november fra kl. 8 - 17

Historien om den sydafrikanske turkis - Del 1
- jeg lagde mærke til, at en af de grønne fugle i kolonien havde en meget lysere farve end de andre, tekst Wicus van der Merwe

Hej - jeg er nyt medlem
- denne gang har vi glæden af at kunne præsentere et nyt medlem, redigeret af Ulf Roland Andersen

Tamme dværgpapegøjer - valg eller fravalg
- når folk hører jeg har fugle, så er der mange, der gerne vil se mine fugle, tekst Henrik Kostow

To hyggelige søndage i august
- hvis ikke du har prøvet at være med på klubbens sommerudflugter, så skulle du tage og prøve det til næste år, tekst Rene Abildgaard

Bladet er denne gang, kun til medlemmer, vedlagt nye standardbeskrivelser af lutino aqua rosenhovedet dvp., dilute grøn sorthovedet dvp. og dominant broget grøn sorthovedet dvp.

Tamme dværgpapegøjer – valg eller fravalg?

Tekst: Henrik Kostow, Esbjerg

Når folk hører jeg har fugle – både de større papegøjer og dværgpapegøjer – så er der mange, der gerne vil se mine fugle. Og det skal folk da være så hjertelig velkommen til.
Mine dværgpapegøjer er dem, der tiltrækker flest børn og børnefamilier, fordi de er søde, farvestrålende og i en god størrelse. Men lige så mange positive oplevelser jeg har med folk, der gerne vil se fuglene, lige så problematisk finder jeg det, når folk efterspørger en "alenefugl" eller en decideret tam dværgpapegøje.
Rigtig mange – især børnefamilier – vil gerne have en "alenefugl", der kan gå og hygge sig i buret, mens børnene er i skole og forældrene på arbejde. Andre ønsker sig en tam fugl, der kan sidde på hånden, skulderen eller sofaen og blive nusset som en hund.
For det første synes jeg, det er direkte synd for en dværgpapegøje at være "alenefugl" i et bur og alene hjemme mange timer om dagen. En dværgpapegøje er ikke beregnet til at være alene, men har et krav på at være sammen med andre artsfæller for at udvikle sig både fysisk og mentalt. Derfor sælger jeg aldrig en fugl som såkaldt "alenefugl", uanset hvor meget folk efterspørger det eller vil give for det.
For det andet er det efter min mening et problem med de "tamme" dværgpapegøjer. At folk gerne vil have et tamt dyr, det er vel OK, men alle os (der beskæftiger os med dværgpapegøjer på et lidt mere seriøst niveau) ved, at fuglene slet ikke er beregnet til at sidde i lænestolen og blive nusset mens børnene spiser fredagsslik.
Men ikke nok med at nogle efterspørger en tam fugl, de ønsker også, at den skal være hånd-opmadet! Det vil med andre ord betyde, at ungen skal tages fra forældrene, før den overhovedet er i stand til at klare sig selv og spise selv. Det kunne aldrig falde mig ind at tage en unge fra forældrene, før ungen er i stand til at klare sig uden forældrene og selv tage føde til sig. Men når jeg fortæller folk dette, bliver de ofte sure og fornærmede, og man kan nærmest høre dem tænke: "Sådan en idiot"!
Jeg ved dog ikke, hvad andre opdrættere gør, når de får lignende henvendelser, men jeg synes, at jeg ofte støder på problemet. For nogle er det et valg, at de ubetinget vil have en alenefugl og en tam dværgpapegøje i familien, mens det for andre - incl. mig selv – er et klart fravalg. Det er for mig ikke et fravalg grundet den ekstra arbejdsbyrde, der er forbundet med at gøre en fugl tam - men udelukkende grundet fuglenes ve og vel. Vi må først og fremmest tænke på fuglene, deres fysiske og mentale sundhed og naturlige behov og tilsidesætte vores egne egoistiske ønsker til, hvordan en fugl skal være (alene og/eller tam).
En dværgpapegøje bør i min optik aldrig betragtes som et kæledyr på lige fod med en kanin, hund eller et marsvin. Derfor kunne det aldrig falde mig ind at sælge en fugl til alenefugl eller håndopmadning, da det strider mod de principper, som jeg har omkring mit fuglehold. Vores fugle har (for at udvikle sig bedst muligt) behov for andre artsfæller og ikke kun mennesker.
Derfor er salg af alenefugle og unger til videre håndopmadning ikke et valg for mig, men et klart fravalg. Et fravalg, der er grundet i fuglenes naturlige behov for at have artsfæller omkring sig, og som de kan interagere med. Vi mennesker hverken kan eller skal på nogen måde erstatte en fugls naturlige behov. Ej heller skal vi vægte de økonomiske fordele, der kunne være ved at vælge tamme fugle til, højere end fuglens ve og vel.
Derfor er jeg glad for at være medlem af DAK. Her taler man først og fremmest fuglenes sag - som det sig hør og bør, og jeg både håber og tror mine synspunkter om fravalg af alenefugle og unger til håndopmadning deles af mange af DAKs gode medlemmer.