Dværgpapegøjer og Spurvepapegøjer er små livlige papegøjer, som vinder mange fugleelskeres hjerter. Men man skal gøre sig sine overvejelser inden anskaffelsen for at undgå risikoen for ”impulskøb”. Når du anskaffer dig fugle, påtager du dig en forpligtigelse til at passe og  pleje disse små levende væsner på deres præmisser i omkring 10 – 15 år.

Overvejelser
Inden man gør sine overvejelser, skal man være klar over:

• At dværgpapegøjer og Spurvepapegøjer ikke er kæledyr,
• men fugle, som man med stor fornøjelse kan iagttage.
• At dværgpapegøjer og Spurvepapegøjer ikke hører til de
• talebegavede papegøjearter. Med andre ord, man kan ikke
• lære disse små papegøjer at tale.
• At dværgpapegøjer og Spurvepapegøjer, på lige fod med
• andre papegøjer, er sociale fugle, der har behov for at være
• sammen med artsfæller. Det er derfor ikke tilrådeligt kun at anskaffe sig en enkelt fugl. Anskaf minimum to fugle af samme art. To fugle kan gøres lige så tillidsfulde og tamme, som en enkelt siddende fugl.

I forbindelse med sine overvejelser, bør man stille sig selv og øvrige familiemedlemmer følgende spørgsmål:

• Kan jeg affinde mig med, at hold af fugle uvilkårlig vil medføre ekstra rengøring i rummet, hvor fuglene er placeret? De svirrende fuglevinger sender både tomme frøskaller, småfjer, fugleklatter og støv ud af buret.
• Kan jeg affinde mig med at høre på høje og til tider (alt efter hvilken art man vælger) skarp og gennemtrængende fuglekvidren (her bør man også tænke på naboen)? Aflæg evt. et besøg hos en opdrætter eller en fuglehandel, og lyt til dværgpapegøjernes og Spurvepapegøjernes stemmer. De sidste ting man skal have med i sine overvejelser er:

• Placering af et bur. Hvor er der plads til et bur på minimum
• 50 cm højde, 50 cm dybde og 100 cm længde? Buret må ikke
• placeres, hvor der er træk, eller direkte sol. Fuglene skal have
•  mulighed for at finde skygge. Fugle giver sjældent allergi,
• men vær dog opmærksom på at fugle støver meget, og at støvet
• kan genere mennesker med følsomme luftveje. Placer derfor
• fugleburet i et værelse der ikke er soveværelset eller børneværelset.
• Tid til pasning af fuglene? Hver eneste dag skal der fodres og
• skiftes vand, ligesom der ugentligt skal gøres rent i buret. I
•  forbindelse med opdræt, skal der sættes yderligere tid af til
• redekontrol, tilberedning af specielt foder til ungerne, ringmærkning m.v.
• Pasning i forbindelse med ferie? Er der mulighed for at få passet fuglene forsvarligt de dage, du ikke er hjemme? Det ideelle er at have en kyndig fugleven til det, eller man kan benytte sig af et familiemedlem eller god nabo.

Har man kun positive svar til samtlige ovenstående spørgsmål, vil man kunne få megen glæde af disse små papegøjer, når blot man vælger den rette art.

Indkøb Valg af art er afgørende for succes. Er man nybegynder med dværgpapegøjer eller Spurvepapegøjer, bør man vælge en art, som er almindelig, og som derfor jævnligt udbydes til salg. Vælger man f.eks. rosenhovedet dværgpapegøjer, rødhovedet dværgpapegøjer, sorthovedet dværgpapegøjer eller Lessons Spurvepapegøjer, vil man få nogle robuste og ynglevillige papegøjer, som prismæssigt ligger i den lave ende. Samtidig vil man undgå mange ærgrelser hvis uheldet er ude, og man mister en af sine fugle, da det er relativ nemt at finde en ny mage til den tilbageværende fugl.
Et godt sted at begynde, når man skal vælge art, er på de mange udstillinger, der afholdes hvert efterår over hele landet, eller på Dansk Agapornis Klubs landskåringsskue, der afholdes hvert år i marts. Her vil man kunne se de forskellige arter og de mange forskellige farver samt evt. få en snak med udstillerne.

Det er vigtigt at man inden køb af fugle, søger oplysninger om netop den art, man påtænker at købe. Prøv evt. at komme i kontakt med opdrætter, som avler netop den art, man gerne vil prøve kræfter med. Søg oplysninger på internettet og i de bøger, der er på markedet. Få så mange oplysninger om artens foderbehov, bure eller volierer indretning, opdræt, sygdom m.v. som muligt.

Køb af dyr, herunder også fugle, er en tillidssag og ikke altid risikofrit, så derfor:

• Køb fugle hos en opdrætter, du har tillid til. Der findes desværre også brodne kar indenfor fuglehobbyen.
• Køb ikke fugle ubeset, og betal ikke på forhånd. Besøg sælgeren, se fuglene nøje an, og se de forhold, sælger byder fuglene.
• Vær sikker på, at fuglene ikke er for unge. De skal være mindst 10 uger gamle, før de kan klare sig selv. Bedste køb er fugle, som er mindst 6 måneder gamle, så er de første, og i nogle tilfælde kritiske måneder overstået.
• Køb kun fugle opdrættet af sælger, så har du forhåbentlig mulighed for at se forældre og evt. søskende.
• Betragt først fuglene på afstand og se efter, at de ser sunde og raske ud. Køb aldrig fugle, som meget af tiden sidder på bunden af buret, sidder og trykker sig mod pinden eller sidder oppustet med hovedet under vingen eller drejet om i nakken. Det er alt sammen tegn på sygdom eller ungfugle, der er taget for tidligt fra forældrene.
• Tag fuglene i hånden, eller lad sælger holde fuglen, imens du undersøger den for tegn på sygdom. Øjnene skal være klare og uden udflåd. Der må heller ikke være udflåd fra næseborene. Gatåbningen (endetarmens åbning) samt fjerene omkring må ikke være smudset, og den omgivende hud må ikke være rødlig.
• Vær kynisk. Køb ikke fugle, som viser tegn på sygdom, eller som er taget for tidlig fra forældrene. Undgå ærgrelser, og lad sælger selv betale en dyrlægeregning.
• Køb helst fugle med lukkede årsringe. Med en lukket årsring kan man finde tilbage til opdrætteren, idet ringene er registeret i et kartotek hos den klub eller organisation, som har solgt ringene (initialerne for Dansk Agapornis Klub er DAK). Ligeledes er ringene forsynet med årstal.
• Bed om stamkort på de fugle du køber, eller få i det mindste oplysninger om forældre og bedsteforældre, speciel når det drejer sig om mutationsfugle.
• Få lidt foder og en foderplan med, når der handles fugle. På den måde kan en evt. tilvænning til nyt foder ske gradvis.

Transport
Enhver flytning af en fugl er en stressfaktor, transporter derfor altid fuglene så skånsomt som muligt.
Det er mindst belastende for dværgpapegøjer og spurvepapegøjer at blive sat enkeltvis i små transportkasser, der er tilpasset fuglene.
De sædvanlige papkasser med lufthuller er ikke velegnet, hvis transporten strækker sig over længere tid. Fuglene vil ganske enkelt gnave hul i kassen.
Bedst egnet er små kasser af træ (mini-kassebure), størrelse omkring 11 cm høje, 11 cm bredde og 15 cm dybe, kun med net eller tremmer i fronten, af hensyn til fuglens tryghed. Nettet skal være så fintmasket, og tremmerne så tætte, at fuglen ikke kan stikke hovedet igennem. Bunden i kassen må ikke være glat, så fuglen glider rundt. Man kan f.eks. lægge bølgepap i bunden, hvilket giver godt fodfæste og opsuger evt. fugt i kassen.
Under kortvarigt transport, mindre end 4 timer, kan man lægge et stykke æble eller agurk i kassen. På den måde har fuglen adgang til væde.
Ved længerevarende transport, over 4 timer, bør der være vand og foder i kassen. Desuden bør kassen være forsynet med en siddepind, så fuglen ikke skal sidde i længere tid på "flade" fødder. Pinden må max. være hævet 1 cm over bunden, således at fuglen under transporten ikke kan komme i klemme under pinden.
En god ide er at tildække kassen med et klæde, så fuglen forholder sig roligt og ikke flakser rundt. Dog skal fuglen, ved længerevarende transport, med passende mellemrum have lys, hver 3.– 4. time, så de kan fouragere.
Under transporten skal kassen beskyttes bedst muligt mod temperatursvingninger, og der må ikke være træk under transporten. Transporter derfor ikke fugle i en bil med nedrullede vinduer. Kør i stedet ind på en rasteplads el.lign. og luft ud. Det giver også fuglen mulighed for at fouragere. Det er selvfølgelig unødvendigt at gøre opmærksom på, at man på en varm sommerdag ikke må efterlade fugle i bilen.
Transporter altid fugle i rengjorte transportkasser af hensyn til evt. smittefare fra gamle ekskrementer.