Sygdom | Dansk Agapornis Klub

Sygdom

Hvis man holder dværg- eller spurvepapegøjer, kan det ikke undgås, at man før eller siden kommer ud for, at en fugl bliver syg, og med få undtagelser, være nødsaget til at søge hjælp fra en dyrlæge, for at få stillet en diagnose og planlagt en behandling. Denne artikel omhandler derfor ikke de enkelte sygdomme, men derimod hvordan man forbygger sygdom, som i værste fald kan resultere i dødsfald.

Forebyggelse
Et gammelt ordsprog siger, "det er bedre at forebygge end at helbrede", et ordsprog, man skulle tro, var skrevet med henblik på vores fugle. Det er selvfølgelig altid bedst at forsøge at undgå sygdom og uheld blandt sine fugle, hvilket kan forsøges ved at overholde nogle simple forholdsregler.

Inden det nye bur eller voliere tages i brug, skal man:

Sikre sig at nettet er så fintmasket, maks. 13 x 25 mm, og tremmerne så tætte, maks. 15 mm, at fuglen ikke kan stikke hovedet igennem. Jerntråden må ikke være belagt med kunststof, da papegøjerne vil gnave belægningen af.
Vaske tråd og gitter grundigt af, for at fjerne metalstøv o. lign.
Udskifte evt. plastikpinde med grene af forskellige tykkelser, som dværgpapegøjerne og spurvepapegøjerne kan kravle og gnave i, det giver en naturlig slitage af klør og næb. Siddepinde og grene må selvfølgelig ikke stamme fra giftige eller sprøjtede træer og buske.

Når der købes dværgpapegøjer og spurvepapegøjer, skal man:

Være kynisk og, uanset om det er et godt tilbud, ikke købe fugle, som viser tegn på sygdom, eller som er taget for tidligt fra forældrene.
Isolerer fuglene i et bur for sig selv og i et rum hvor der ikke er andre fugle (karantæne), i mindst 14 dage, helst en måned, og holde øje med evt. sygdomstegn.
I starten fodres fuglene efter den foderplan, man fik med fra sælger i forbindelse med købet. Ændringer skal ske gradvist senere.

I det daglige, skal man:

Sikre sig at buret eller volieren, hvor fuglene skal opholde sig, ikke må være placeret hvor der er træk eller direkte sol. Fuglene skal kunne finde læ og skygge.
Vær konstant opmærksom på evt. "fælder", der kan afstedkomme ulykker, f.eks. søm, kroge og andre spidse genstande samt for store netmasker eller tremmeafstand.
Jævnligt forsyne buret eller volieren med grene af forskellige tykkelser, som dværgpapegøjerne og spurvepapegøjerne kan kravle og gnave i, det giver en naturlig slitage af klør og næb.
Være opmærksom på, at siddepinde og grene selvfølgelig ikke stammer fra giftige eller sprøjtede træer og buske.
Kun bruge foder, som er frisk og af bedste kvalitet. Husk endvidere, at en alsidig variation i fodret er nøglen til sundhed.
Sørg for en fornuftig hygiejne, så fuglenes opholdssteder er rene, dog med hensyntagen til fuglene, så de ikke bliver stresset af rengøringen. Fuglene skal føle sig trygge. Vigtigt er det at foderskåle og vandbeholder rengøres grundigt hver dag.

Viser en fugl det mindste tegn på sygdom, skal man:

Omgående isoleres fuglen i et bur for sig selv og i et rum, hvor der ikke er andre fugle (karantæne), for observation og for at begrænse spredning af evt. sygdom til de øvrige fugle. Desuden kan en afsvækket fugl nemt blive udsat for at blive hakket og jagtet af de andre fugle.
Sørge for grundig rengøring af det bur eller voliere, hvori den formodede syge fugl har opholdt sig.

Sygdomstegn
Alle, som giver sig i kast med hold eller opdræt af dværg- eller spurvepapegøjer (gælder for alt hold og opdræt af dyr), bør naturligvis sætte sig grundigt ind i fuglenes pleje samt dagligt afsætte tid til observation af fuglene for at studere de raske fugles adfærd, hvilket er en af glæderne ved at beskæftige sig med fugle. Hvis man ikke er fortrolig med de raske fugles adfærd, vil man ikke observere det første tegn på sygdom, hvilket er meget vigtigt, fordi den syge fugl forsøger at virke frisk og rask så længe som muligt. For i naturen er fuglen enten frisk eller et let bytte for rovdyr og rovfugle. Derfor er det ofte sent i sygdomsforløbet, at fugleholderen bliver opmærksom på de små forandringer i fuglens opførsel.

For den raske dværg- eller spurvepapegøje gælder bl.a. følgende:

Er livlig og bevæger sig en stor del af dagen, kravlende eller flyvende fra gren til gren.
Fjerdragten er stram og følger kroppen.
Mange gange dagligt, giver fuglen sin fjerdragt et "eftersyn" med næbbet.
Når den hviler eller sover, pustes fjerdragten let op og det ene ben trækkes op i bugfjerene (dette gælder dog ikke nyudfløjende unger). Evt. drejes hovedet og næbbet stikkes ind mellem skulderfjerne.
Selv den mindste uvante lyd, får straks fuglen til at vågne, og få øjeblikke efter er den atter aktiv.

Den syge dværg- eller spurvepapegøje viser symptomer på sygdom på forskellig vis, alt efter sygdommens art og hvor i forløbet sygdommen er. Har man den mindste formodning om sygdom, så betragt fuglen på afstand, så den føler sig tryg. Tidligt i sygdomsforløbet vil man bl.a. observere følgende:

En lidt langsom reaktionsevne.
Mindre ædelyst, øget ædelyst kan dog også i visse tilfælde forekomme.
Måske er fuglen den sidste der søger til foderskålen om morgenen og samtidig den første, der forlader foderskålen for straks at tage sig "et lille hvil" igen.

Hos den mere angrebne fugl, vil man bl.a. observere følgende:

Er sløv og langsom i sine bevægelser.
Hviler og sover med oppustet fjer og hvilende på begge ben.
Reagerer ofte kun på høje lyde.

En meget syg fugl har ikke kræfter til at sidde på pinden, men kryber sammen i et hjørne i bunden af buret, med oppustet og pjusket fjerdragt, lukkede øjne, hovedet drejet og næbbet godt stukket ned i skulderfjerne. Den reagerer stort set ikke på høje lyde eller berøring.

I visse tilfælde kan man måske få en indikation af sygdommen, hvis man observere følgende:

Er der blod i buret, hænger den ene vinge eller støtter fuglen ikke på det ene ben, peger det i retning af ulykkestilfælde.
Snøften, nysen, hoste, besværet åndedræt med eller uden bilyde samt vippen med halen kan pege i retning af lidelse i åndedrætsorganerne.
Kasten og vriden med hoved og hals, opkast, trængninger (forsøger at komme af med afføring) og vrikken med halen samt, frem for alt, forandringer i afføringen kan pege i retning af lidelse i fordøjelsessystemet.
Forandringer i fuglens udsende og holdning kan pege i retning af fedme, bylder, svulster eller brok.

Når man opsøger en dyrlæge, er det vigtig og til stor hjælp at informere om alle de observationer, der er gjort; ikke blot sygdomstegn, men også hvornår fuglen er blevet syg, om lidelsen er opstået pludselig eller er udviklet lidt efter lidt, evt. i forbindelse med flytning eller kostændring. Desuden er det vigtigt at oplyse, om fuglen har været sammen med andre fugle, og om den har været behandlet før og med hvad.

Undersøgelse
Når man er blevet klar over, at man muligvis har en syg fugl, må den indfanges og fjernes fra evt. andre fugle. Dette må gøres så lempeligt som muligt, for ikke at forværre sygdommen. Når man har indfanget fuglen, og det gælder også, når man køber en fugl, er der god lejlighed til at undersøge den. Hold fuglen i hånden med ryggen mod håndfladen og undersøg følgende:

Beføl brystben og brystmuskulatur, mærkes brystbenet "skarpt" og fremstående, er fuglen mager.
Beføl kroen, der ligger lige under huden foran brystbenet. Den skal være blød og tyndvægget. Har fuglen lige ædt, kan fodret føles gennem hud og krovæg.
Beføl bugen, som ligeledes har blød bugvæg. Kig omkring gattet (endetarmens åbning), er fjerene tilsmudsede og gatåbningen rød og irriteret, er det tegn på diarré.
Kig huden efter for bidsår og revner, især under vinger og ved halerod. Fjerene skal ligge tæt til kroppen og være hele og pæne.
Øjnene skal være klare og uden udflåd.
Der må heller ikke være udflåd fra næseborene, og næbbet må ikke være abnormt eller forvokset.
Til sidst kontrolleres fødder og negle. Er fuglen ringmærket, kontrolleres at ringen ikke sidder for stramt, men sidder løst, så blodtilførsel til tæerne ikke hindres.

Behandling
Er en fugl syg, er det vigtigt at iværksætte en behandling så hurtigt som muligt. På grund af fugles høje normaltemperatur og hurtige stofskifte er de meget sårbare over for sygdomsangreb. En dags sygdom hos en fugl kan sammenlignes med en uges sygdom hos mennesker. Så bare at se tiden an og håbe på, at det nok går over, kan blive katastrofalt.
Som tidligere omtalt skal fuglen omgående isoleres i et bur for sig selv og i et rum, hvor der ikke er andre fugle (karantæne), dels for at forebygge evt. smitte, dels for at fuglen kan være i fred for de andre fugle. Samtidig har man god mulighed for at observere fuglens ædelyst og kontrollerer ekskrementernes konsistens, farve og hyppighed. En dværg- eller spurvepapegøje lægger ca. 25 - 40 klatter pr. døgn. De er ret faste og grødagtige bestående af to dele: En grønlig del, der svarer til pattedyrenes ekskrementer og en helt hvid del, der er fuglenes urin. I den forbindelse vil det være en god idé at bruge papir som underlag i buret, for at gøre det lettere at se klatternes konsistens.
Alfa omega ved behandling af fugle er varme. Varmen betyder så meget, at man i mange tilfælde, hvor der ikke er tale specifikke infektioner, kan kurere fuglen alene med varme. Temperaturen øges gradvist til omkring 30 - 35 grader, og dette kan opnås ved at placere fuglen i et lille rum, hvor der sættes ekstra varme på. Har man ikke mulighed for det, kan der anbringes en infrarød varmelampe ca. ½ - 1 meter over buret. En farvet elpære på ca. 25 - 40 watt kan også hænges uden for buret ved enden af en siddepind. På den måde kan fuglen trække over mod eller væk fra varmen alt efter behov. Ved at overdække ca. 2/3 af buret er det nemmere at holde på varmen i buret, og fuglen får samtidig mulighed for at søge mørke.
Uanset hvilken måde, man vælger for at give fuglen mere varme, skal der hele tiden holdes nøje øje med temperaturen og fuglen. En fugl, der har det for varmt vil sidde med fjerene tæt til huden og med vingerne ud fra kroppen og måske trække vejret hurtigt med åbent næb.
Foder- og vandskål anbringes let tilgængeligt. På grund af varmen og dermed risiko for, at diverse foderemner hurtig bliver dårlige, kan det være en fordel kun at fodre med en god tør parakitblanding. Vandet kan evt. udskiftes med koldt kogt vand eller te.
Når fuglen er kommet sig, bør aftrapning af temperaturen ske over flere dage.
De råd og vejledninger, der er angivet her, kan hjælpe din syge fugl, inden den kommer til dyrlægen, eller efter den har været til behandling.